Boygenius' sang 'Voyager' dykker ned i kompleksiteten af kærlighed, tab og selvopdagelse. De indledende linjer sætter en levende scene af en brændende dal, der symboliserer forholdets intense og til tider overvældende karakter. Den smeltende blacktop på deres sko kunne repræsentere den måde, hvorpå deres kærlighed både jorder og optager. Fortællerens indrømmelse af engang at tro, at ingen kunne elske deres partner, som de gør, og den efterfølgende erkendelse af, at det måske er umuligt at lade være, fremhæver dybden af deres følelsesmæssige forbindelse og kærlighedens universelle natur.
Sangen skifter derefter til øjeblikke af intimitet og sårbarhed, sidestillet med tilfælde af frygt og usikkerhed. Billederne om at være 'viklet sammen' og læse hinandens tanker antyder et dybt bånd, mens omtalen af nætter, hvor partneren spørger, om de er klar til at dø, introducerer en mørkere, mere tumultarisk side af forholdet. Denne dualitet afspejler de op- og nedture, der ofte ledsager intense følelsesmæssige forbindelser. Fortællerens beslutning om at lade deres partner tro, at de aldrig ville forlade, understreger kompleksiteten af deres følelser og den interne kamp mellem at blive og komme videre.
I det sidste vers er fortællerens følelse af isolation til at tage og føle på, når de går alene i byen og føler sig som en 'mand på månen'. Denne metafor fanger den fremmedgørelse og ensomhed, der kan følge afslutningen på et betydningsfuldt forhold. Henvisningen til den 'lyseblå prik' - et nik til Carl Sagans berømte beskrivelse af Jorden - understreger den lille og skrøbelige verden i deres verden uden deres partner. Den afsluttende linje, 'Du tog den fra mig, men jeg ville have givet den til dig', formidler gribende fortællerens dvælende kærlighed og vilje til at ofre sig, selv i lyset af tab.