WILLOWs 'livssymptom' er en dyb udforskning af selvopdagelse og dikotomien mellem de overfladiske og de dybe aspekter af tilværelsen. Teksterne antyder en rejse med at skrælle lagene af ens identitet tilbage for at afdække det sande jeg, beslægtet med en slange, der fælder sin hud. Denne metafor indikerer en transformation eller genfødsel, et tema, der giver genlyd gennem hele sangen. WILLOW sætter spørgsmålstegn ved essensen af hendes væsen og virkelighedens natur og antyder, at det, vi ofte opfatter, blot er en historie, vi fortæller os selv, og at der er en dybere sandhed at finde.
Sangens omkvæd introducerer begrebet 'skønhed som et symptom på livet', hvilket kan tolkes som ideen om, at skønhed er en naturlig, iboende del af tilværelsen, ofte overset midt i livets kaos. Gentagelsen af 'må bestemme' understreger vigtigheden af bevidste valg i det, vi fokuserer på - om vi skal dvæle ved de 'lavere ting' eller for at opsøge den skønhed, livet byder på. Sangen berører også den menneskelige tendens til at vente på, at smerten foranlediger forandring, hvilket tyder på et behov for proaktivt at søge vækst og helbredelse.
Billederne af en skildpadde på vej til havet, på trods af truslen fra rovdyr, symboliserer livets farefulde rejse og den medfødte drift til at overleve og nå ens destination. WILLOWs tekster inviterer lyttere til at overveje livets skrøbelighed og vigtigheden af at forstå og omfavne dets kompleksitet. Sangen er en opfordring til at genkende skønheden i livet, selv når det er sløret af lidelse, og til at træffe bevidste valg om, hvordan man opfatter og reagerer på verden omkring os.