Neil Diamonds 'Soolaimon' er en sang, der synes at blande elementer af spiritualitet, lyst og en rejse mod opfyldelse. Teksterne er noget kryptiske og gentager ordet 'Soolaimon', som ikke har en klar definition på noget kendt sprog, hvilket tyder på, at det kunne være et udtryk for Diamonds egen skabelse eller en fonetisk fortolkning af et ord fra en anden kultur. Gentagelsen af dette ord, sammen med sangens rytmiske og melodiske struktur, giver den en sang-lignende kvalitet, som kan have til formål at fremkalde en følelse af det spirituelle eller det mystiske.
Sangen taler om en 'Gud af mit behov' og en 'Herre over mit behov', hvilket indikerer en dyb længsel efter noget ud over det materielle. Dette kunne tolkes som en søgen efter mening eller en højere magt, hvor 'kvinden, hun danser for solen' symboliserer en jordisk repræsentation af dette ønske eller måske en muse, der inspirerer hovedpersonen til deres spirituelle rejse. Referencerne til dag og nat antyder en fuldstændighed eller en livscyklus, hvor hovedpersonen søger vejledning og en vej ('Søg efter vejen') til det, de opfatter som deres hjem eller deres sande plads i universet.
Billedsproget, der bruges i 'Soolaimon', er stemningsfuldt og rigt, med omtale af ridning om natten, solen, der bliver til dag, og en loppes vinger. Disse kunne være metaforer for transformation, bevægelse og de små, men betydningsfulde kræfter, der driver os gennem livet. Sangens overordnede tema ser ud til at være at søge og finde, en søgen efter forståelse og forbindelse, der er både personlig og universel. Neil Diamonds musik udforsker ofte temaer som kærlighed, længsel og introspektion, og 'Soolaimon' passer ind i denne tradition, mens den også tilbyder en mere gådefuld og globalt påvirket lyd.