Mac Millers 'ROS' er en gribende udforskning af kærlighedens kompleksitet, der blander inderlige følelser med et strejf af eksistentiel refleksion. Sangen åbner med en afslappet hilsen og et spørgsmål om kærlighed, der sætter en samtaletone, der inviterer lytterne ind i et mere intimt rum. Mac Millers tekster tegner et levende billede af en kærlighed, der er både berusende og undvigende, ved at bruge metaforer som 'vodka med et lille strejf af lime' og 'farvet glas iris' til at beskrive genstanden for hans kærlighed. Sangen svinger mellem tilbedelse og smerten ved ulykkelig kærlighed, og antyder et forhold, der handler lige så meget om jagten, som det handler om forbindelsen.
Omkvædet i 'ROS' afslører den centrale spænding i sangen: Erkendelsen af, at kærlighed ikke altid er venlig, og at intet varer evigt. Denne anerkendelse af kærlighedens forgængelighed tjener som baggrund for kunstnerens følelsesmæssige investering og ønske om en kærlighed, der varer ved. Mac Millers vers er fyldt med finurlige og romantiske billeder, lige fra at tage et fly til Fiji til at spise svampe i cirkus, hvilket står i kontrast til den mere nøgterne virkelighed, som den kærlighed, han længes efter, måske er ved at glide væk. Sangen fanger forelskelsens højdepunkter og hjertesorgens nedture, og indkapsler rutsjeturen i et lidenskabeligt forhold.
Sangen afsluttes med en bøn om kærlighed og en forpligtelse til at være der 'gennem regn og gennem solskin', hvilket fremhæver kunstnerens vilje til at klare stormene i et forhold. På trods af usikkerheden og potentialet for smerte, udtrykker Mac Miller en dyb længsel efter at holde fast i kærligheden, selv i lyset af dens flygtige natur. 'ROS' er et vidnesbyrd om det vedvarende menneskelige ønske om at forbinde dybt med en anden, på trods af de iboende risici og viden om, at alle ting, inklusive kærlighed, er forbigående.