José Maderos sang 'Luciérnaga' dykker dybt ned i temaerne tab, skyldfølelse og den vedvarende forbindelse mellem en mor og hendes afdøde barn. Teksterne udtrykker på gribende vis moderens dybe sorg og selvbebrejdelse efter hendes datters tragiske og alt for tidlige død. Sangen begynder med moderens umiddelbare erkendelse af sin datters fravær, hvilket sætter en dyster tone for den fortælling, der udspiller sig.
Som sangen skrider frem, kæmper moderen med de barske realiteter i de begivenheder, der førte til hendes datters død. Den gentagne sætning 'Fui yo' (Det var mig) understreger hendes overvældende skyldfølelse, idet hun troede, at hun kunne have forhindret tragedien. Denne interne konflikt udforskes yderligere gennem referencer til guddommelig opgivelse og myndighedernes manglende evne til at levere retfærdighed, hvilket forstærker hendes følelse af isolation og fortvivlelse. Billedsproget af datteren som en 'luciérnaga' (ildflue) symboliserer både hendes flygtige liv og det dvælende lys, hun efterlader i sin mors hukommelse.
Mod slutningen skifter sangen til en mere reflekterende tone, der understreger det ubrydelige bånd mellem mor og datter, der overskrider den fysiske eksistens. Moderen lover at ære sin datters minde og holde hendes lys i live, hvilket antyder en vej mod helbredelse. De gentagne linjer om ikke at rense blodet afviser metaforisk sletningen af datterens indvirkning på hendes liv, hvilket bekræfter en evig moderlig forbindelse.