Valentín Elizaldes 'El Pavido Navido' er en sang, der fanger essensen af en festlig og fælles atmosfære, ofte forbundet med mexicansk kultur og festligheder. Sangens titel og omkvæd leger med sproget på en humoristisk måde, ved hjælp af en form for ordspil, der ændrer udtalen af ord for at skabe en legende og iørefaldende rytme. Denne type ordspil er almindelig i visse regionale mexicanske musikgenrer og tilføjer et lethjertet touch til sangen.
Teksterne fortæller en historie om kærlighed, venskab og livets simple fornøjelser. De indledende linjer taler om et sving, der er gået i stykker, en metafor for slutningen af et forhold eller tabet af uskyld. Sangen overgår derefter til et velkomstkor, der inviterer lyttere til at deltage i festlighederne. Omtalen af 'Pávido Návido' og hans familie, inklusive hans kone og døtre, antyder en sammenkomst eller fest, muligvis en traditionel mexicansk fiesta. Det gentagne omkvæd fungerer som et omkvæd, der bringer folk sammen til fest.
Sangen berører også temaer om kærlighed og økonomiske vanskeligheder, som det ses i verset om en forelsket mand, der ikke har penge at bruge. Rådet om at overhælde ham med en spand vand, 'som en hund at sætte i blød', antyder humoristisk, at han afkøler hans lidenskaber eller måske et wake-up call til livets realiteter. De sidste vers udtrykker et ønske om eventyr og jagten på kærlighed, da sangerinden planlægger at besøge Guasave for at danse med de lokale kvinder, hvilket tilføjer en følelse af vandrelyst og glæden ved social interaktion til sangens temaer.