FAMYs sang 'Ava' dykker ned i kompleksiteten af menneskelige følelser, især kampen mellem lyst og samvittighed. Teksterne maler et billede af en person, der er fanget i en tumultarisk indre konflikt, symboliseret ved de 'to oceaner', der adskiller hovedpersonen fra en metaforisk kyst, som repræsenterer fred eller opløsning. 'Porten' og 'vejen' antyder, at der er en vej til at overvinde disse udfordringer, men rejsen er fyldt med personlige dæmoner og fristelser, som indikeret af linjen 'Nu har jeg djævelen indenfor.'
Det tilbagevendende billedsprog af 'hovedpinepillen' og 'slipset på min soveværelsesdør' kunne være metaforer for mestringsmekanismer eller resterne af selvdestruktiv adfærd. Hovedpersonens 'brændende samvittighed' og anerkendelse af at være en 'kujon' og 'sygdom' afslører en dyb følelse af selvbevidsthed og fortrydelse. På trods af disse følelser er der et glimt af håb og ønske om kærlighed, som det kommer til udtryk i linjerne 'Jeg burde elske dig, og det sværger jeg' og ønsket om at Ava skal være en 'Valentine'.
Sangens mørkere og mere eksplicitte vers antyder en kamp med fysiske ønsker og objektiveringen af personen ved navn Ava. Hovedpersonen ser ud til at kæmpe med konsekvenserne af deres handlinger og mærke både træk fra deres ønsker og vægten af deres skyld. Sangens spøgende melodi og stemningsfulde tekster skaber en kraftfuld fortælling om menneskelig skrøbelighed og søgen efter forløsning midt i personligt kaos.