Sangen 'Yet' af kunstneren the King will come er en dybtfølt bøn om tålmodighed og tro i lyset af personlige kampe og selvtvivl. Teksterne formidler en samtale med Gud, hvor taleren erkender deres ufuldkommenheder og beder om, at guddommelig støtte ikke bliver trukket tilbage. Gentagelsen af sætningen 'giv ikke op med mig endnu' understreger en følelse af uopsættelighed og sårbarhed, da taleren er bevidst om deres mangler, men oprigtigt stræber efter forbedring.
Sangens fortælling antyder en rejse med personlig vækst, præget af tilbageslag og erhvervelsen af 'helt nye ar'. Disse ar tjener som metaforer for nylige udfordringer og smerter, der endnu ikke er helet. Talerens indrømmelse af at have 'så langt at gå' afspejler en forståelse af, at personlig udvikling er en løbende proces. De gentagne anmodninger til Gud om ikke at opgive dem afslører en dybtliggende frygt for at blive overladt til deres prøvelser alene, hvilket fremhæver det menneskelige behov for tryghed og kammeratskab i vanskelige tider.
Musikalsk bruger sangen sandsynligvis en tone, der matcher tekstens introspektive og bedende karakter. The King will come kan bruge en blanding af musikalske stilarter til at fremkalde budskabets følelsesmæssige vægt. Kunstnerens stil, uanset om den er rodfæstet i rock, pop eller en anden genre, ville spille en væsentlig rolle i at forme sangens atmosfære og tilføje lag af mening til teksterne gennem brug af melodi, harmoni og rytme. Sangen 'Yet' står som en universel opfordring til håb og vedholdenhed, der minder lytterne om, at alle har øjeblikke i tvivl, og at det er okay at bede om hjælp til at tro på muligheden for en lysere fremtid.