Didos 'White Flag' er en gribende ballade, der dykker ned i kompleksiteten af kærlighed, tab og afvisningen af at give op på et elsket forhold. Sangen, der blev udgivet i 2003, blev hurtigt et af den britiske singer-songwriters mest ikoniske numre, kendt for sin spøgende melodi og Didos æteriske vokale levering. Teksterne taler til hjertet af enhver, der har oplevet en dyb kærlighed, der varer ved, selv efter et forhold er afsluttet.
Sangens centrale metafor er billedet af et 'hvidt flag', som traditionelt symboliserer overgivelse. Dido undergraver imidlertid denne betydning og erklærer, at hun ikke vil hæve et hvidt flag over sin dør, hvilket betyder, at hun er fast besluttet på ikke at give op på den kærlighed, hun føler. Denne kraftfulde erklæring om modstandskraft og urokkelig forpligtelse tjener som omkvæd og understreger temaet varig kærlighed. Versene giver kontekst, anerkender de vanskeligheder og 'ødelæggelse', der er tilbage i kølvandet på forholdets afslutning, og forståelsen af, at den anden person måske ikke ønsker at kommunikere eller forene.
På trods af anerkendelsen af tidligere problemer og den potentielle endelighed af bruddet, udtrykker Didos tekster en håbefuld understrøm. Hun forestiller sig et fremtidigt møde med sin tidligere elsker, hvilket tyder på, at de følelser og forbindelse, de engang delte, vil forblive intakte. Den gentagne bekræftelse 'Jeg er forelsket og vil altid være' tjener som et vidnesbyrd om den varige natur af ægte kærlighed, uanset omstændighederne. 'White Flag' vækker genklang hos lytterne, fordi det fanger den universelle oplevelse af at elske nogen dybt, smerten ved adskillelse og modet til at stå ved sine følelser, selv i modgang.