Fugazis 'Waiting Room' er en sang, der indkapsler frustrationen og utålmodigheden ved at sidde fast i en tilstand af inaktivitet, samtidig med at den fungerer som en opfordring til handling mod selvtilfredshed. Den gentagne karakter af teksten 'Jeg venter, jeg venter, jeg venter, jeg venter' understreger følelsen af, at tiden glider uproduktivt af sted, beslægtet med vand, der spiraler ned i et afløb. Dette billedsprog antyder en følelse af uopsættelighed og værdien af tid, hvilket understreger vigtigheden af ikke at spilde den.
Omkvædet 'Jeg vil ikke have nyhederne, jeg kan ikke bruge det' kan tolkes som en afvisning af passivt forbrug af information uden at handle. Sangen kritiserer tilstanden af konstant at være informeret, men alligevel immobiliseret, ude af stand til at foretage forandringer. Denne følelse forstærkes af linjerne 'Everybody's moving, Everybody's moving', som står i kontrast til sangerens egen følelse af stagnation i 'venteværelset', en metafor for et overgangssted, hvor intet væsentligt sker.
I sidste ende handler 'Venteværelse' om at bryde fri fra venteværelsets inerti og tage kontrol over sin skæbne. Sangens hovedperson planlægger en 'stor overraskelse' og lover at kæmpe for det, de vil være, og nægter at begå de samme fejl, som fører til spildtid. Sangens energiske rytme og trodsige tekster tilskynder lytterne til at rejse sig og handle, til at leve bevidst og målrettet i stedet for at forblive passive iagttagere af deres eget liv.