Lizzy McAlpines sang 'Vortex' dykker ned i kompleksiteten af selvbebrejdelser og kampen for at komme videre fra et tumultarisk forhold. Teksterne udtrykker en følelse af ansvar for en situation, som taleren ved, ikke helt er deres skyld. Denne interne konflikt er en almindelig menneskelig oplevelse, hvor man logisk kan forstå deres uskyld, men følelsesmæssigt føle sig tynget af skyld. McAlpines ord indfanger denne dualitet og fremhæver det følelsesmæssige arbejde, der er involveret i healing og processen med selvtilgivelse.
Metaforen om en 'hvirvel' er central i sangen, og symboliserer forholdets kaotiske og desorienterende karakter. Taleren føler sig fortabt, ude af stand til at huske, hvem de er uden for denne hvirvelvind af følelser. Dette billedsprog formidler intensiteten af forbindelsen og vanskeligheden ved at finde stabilt underlag. Sangens fortælling antyder en cyklus af at bryde fra hinanden og komme sammen igen, hvilket er følelsesmæssigt udmattende og i sidste ende uholdbart. Den gentagne linje 'En dag vil jeg være i stand til at lade dig gå' tjener som et mantra om håb og et mål for fremtiden, der indikerer et ønske om at bryde fri fra denne cyklus.
Sangen berører også temaet kunstnerisk inspiration hentet fra personlig smerte. Linjerne 'But it's always an act / And it never lasts long / 'Cause I always come back / When I need a new song' antyder, at taleren finder sig selv at vende tilbage til forholdet for kreativt brændstof, på trods af dets giftighed. Dette tilføjer endnu et lag til kampen, da kunstneren kæmper med paradokset i at finde skønhed og kunst i noget, der volder dem så meget nød. 'Vortex' er en gribende refleksion over kompleksiteten ved at give slip og rejsen mod selvmedfølelse og uafhængighed.