Sangen 'Twilight' af Bôa (UK) dykker ned i de komplekse følelser af kærlighed, længsel og accepten af et uopnåeligt ønske. Teksterne tegner et billede af en person fanget i en kærlighedstrekant, der oplever smerten ved ulykkelig kærlighed og kampen for at komme overens med sine følelser. Den gentagne brug af ordene 'i går', 'i dag' og 'i morgen' antyder en følelse af tidløshed og den cykliske natur af disse følelser, hvilket indikerer, at denne situation ikke er ny og har været i gang.
Udtrykket 'tusmørke' i sangen tjener som en metafor for den mellemtilstand af følelser, som fortælleren oplever. Det er hverken dagens klarhed eller nattens uklarhed, men et liminalt rum, hvor følelser er komplekse, og beslutninger er svære at finde. Den 'indre hellighed', der nævnes i sangen, kunne tolkes som den rene og hellige karakter af fortællerens følelser, på trods af den smerte, de medfører. Sangen fanger essensen af længsel efter en, der er forelsket i en anden, og fremhæver den interne konflikt og følelsen af hjælpeløshed, der følger med.
Fortællingen om 'Twilight' er en gribende udforskning af den menneskelige tilstand, hvor kærlighed ikke altid fører til lykke, og nogle gange ønsker hjertet det, det ikke kan have. Sangens melankolske tone afspejler den sorg og resignation, som de elsker uden gengældelse føler. Det er en påmindelse om, at kærlighed kan være et 'nødvendigt onde', noget, der kan forårsage smerte, men som er en iboende del af vores liv.