Hoziers sang 'Talk' er et rigt tapet af lyriske referencer sammenflettet med temaer om begær, myter og den menneskelige tilstand. Sangen trækker i høj grad på den græske myte om Orpheus og Eurydice, og bruger den som en metafor til at udforske intensiteten af sangerens følelser og de længder, som han ville gå til for kærlighed. Teksterne antyder en dyb længsel efter at være alt til genstand for hans hengivenhed, der legemliggør både den dybe sorg og den ultimative tilgivelse, der findes i den mytologiske fortælling.
Sangens fortællestemme udtrykker et ønske om at være 'stemmen, der tilskyndede Orpheus', hvilket fremhæver en vilje til at være en vejledende kraft, selv i lyset af tragedie. Omtalen af 'valgløst håb i sorg' og 'den frygtelige nød hos den hengivne' afspejler de overvældende følelser, der kan drive menneskelige handlinger. Hoziers brug af disse mytologiske referencer tjener til at løfte sangens skildring af kærlighed til en episk skala, hvilket antyder, at de involverede følelser er lige så kraftfulde og tidløse som historierne om guderne selv.
Der er dog også en følelse af tilbageholdenhed i teksterne, da sangeren indrømmer at have censureret sine ord af frygt for at afsløre dybden af sin fantasi og lyst. Denne spænding mellem udtryk og tilbageholdenhed tilføjer et lag af kompleksitet til sangen, da den taler til den almenmenneskelige oplevelse af længsel og frygten for sårbarhed, der ofte følger med den. 'Talk' er en poetisk udforskning af det menneskelige hjerte, sat på baggrund af ældgamle myter, og den giver genklang med lytterens egne oplevelser af kærlighed og begær.