Mac Millers 'Soulmate' dykker ned i den dybe og ofte komplekse natur af intime forhold. Sangen begynder med en monolog, der sætter spørgsmålstegn ved eksistensen af en soulmate, en person, der udfordrer og dybt forbinder med ens sjæl. Dette sætter tonen for et nummer, der udforsker sårbarheden og længslen efter en meningsfuld forbindelse, der overskrider de overfladiske lag af menneskelig interaktion.
Teksterne svinger mellem en følelse af undren og eksistentiel kontemplation. Mac Miller udtrykker en dyb længsel efter en forbindelse, der er både guddommelig og jordforbindelse. Han taler direkte til soulmate, spørger, hvad de ønsker af ham og anerkender den transformative kraft, de har over hans følelser og sindstilstand. Sangen berører temaer om dødelighed, den arv, man efterlader sig, og søgen efter en kærlighed, der føles guddommelig og forudbestemt. De gentagne referencer til guddommelig kærlighed antyder et forhold, der ikke kun er fysisk, men åndeligt, der giver en følelse af fuldstændighed og formål.
Sangen omhandler også kampene i et forhold, såsom fejlkommunikation og følelsen af at være misforstået eller distanceret. Millers rå og ærlige tekster formidler smerten ved at ville være tættere på en, der ser ud til at trække sig væk. Ønsket om intimitet, både fysisk og følelsesmæssigt, er til at tage og føle på, når han søger at nedbryde barrierer og virkelig forbinde med sin soulmate. Musikken supplerer med sin sjælfulde og introspektive tone det lyriske indhold og skaber et rum for refleksion over kærlighedens og forbindelsens natur.