Endnu en gang viser Pearl Jam deres evner til at skabe inderlige og følelsesladede tekster, mens de bruger kraftfulde og fængslende beats, som i 'Scared Of Fear', åbningsnummeret på deres attende album, 'Dark Matter', der blev udgivet i 2024. Sangens åbningslinjer afsløre fortællerens frygt for sandheden: vi har ikke kontrol over noget i livet, selvom vi nogle gange kan lide at tro, at vi gør det ('Vi kan alle lide kontrol, jeg overgiver mig til dig, skat'). Dette rejser spørgsmål om mulige fejl begået og følelsen ude af sync med en elsket, men disse spørgsmål har næppe nogensinde et klart, absolut svar.
Omkvædet rejser også tvivl: selvom fortælleren mener, at deres elskede handler for at såre både sig selv og fortælleren, som i 'Jeg tror, du skader dig selv bare for at såre mig', hvor sandt er det så? Kunne disse handlinger være resultatet af indre konflikt, en kamp mellem frygt og sårbarheder? Dette vers præsenterer også parrets gamle liv: de havde et lykkeligt forhold, stjerner i deres film, men så ændrer tingene sig, og deres partner går ('Alt rundt om mit hoved, som om du aldrig gik').
Gennem disse spørgsmål er det klart, at fortælleren ikke er sikker på, hvem der var ansvarlig for ændringen i deres forhold. Men som menneske, og nogle gange stolt, er det svært at indrømme nederlag eller give slip på det, vi ønsker. Fortælleren, der føler det samme, er splittet mellem at ville få forholdet til at fungere ('Åh, lad mig falde for dine fødder') og at ændre deres egne fejl, som det ses i linjen 'Hvorfor skal jeg være tvunget til at indrømme nederlag?'
Omkvædet bringer endnu en gang nostalgien tilbage fra lykkeligere tider, hvor parret lo, sang og dansede sammen, i kontrast til den aktuelle virkelighed med smerte og misforståelser. Denne dobbelthed mellem den lykkelige fortid og den smertefulde nutid er en stærk metafor for menneskelige relationers skrøbelighed, og hvordan de kan forværres over tid, nogle gange glide igennem fingrene på os, uden at vi er klar over, at situationen er ved at blive uholdbar for en eller begge sider.
Endelig symboliserer stemmerne i fortællerens hoved konstant den mentale og følelsesmæssige forvirring, de står over for. De spekulerer på, om de har mistet en ven eller deres partner, og stiller spørgsmålstegn ved, hvad de er blevet. Det ser ud til, at der ikke er mere tid til at ordne det, der er gået i stykker, og disse stemmer bliver højere, selvom fortælleren ikke vil give op og se den virkelighed i øjnene, at deres elskede ikke kommer tilbage. Disse vers demonstrerer kampen mod frygten for at miste en, du elsker, og forsøget på at holde håbet i live, selv i lyset af smerte og usandsynlighed, hvilket ikke altid er den bedste vej at gå.