Sematarys 'Scarecraw (feat. Buckshot)' er et mørkt, atmosfærisk nummer, der dykker ned i temaer om isolation, eksistentiel frygt og en forvirrende følelse af løsrivelse fra virkeligheden. Sangens hovedperson, der identificerer sig som et fugleskræmsel, symboliserer en skikkelse, der er både livløs og evigt årvågen, der inkarnerer en tilstand af følelsesløshed og evig vagtsomhed. Den gentagne påstand, 'Well Bitch I'm a Scarecraw, So I can't feel nothing', sætter tonen for hele sangen og fremhæver en dyb følelse af følelsesløs følelsesløshed og løsrivelse.
Billederne i hele sangen er levende og uhyggelige og tegner et billede af et hjemsøgt, øde landskab. Referencer til 'Haunted Moundddd Scarecrows In the Cornfield' og 'Throwin Molotovs' fremkalder en følelse af kaos og ødelæggelse, mens fugleskræmselens handlinger, såsom 'Light myself on Fire', antyder en selvdestruktiv streak. Fugleskræmslets påklædning og handlinger, som 'Rockin my Trueys' og 'Runnin Round the sleepy Barn With my Fuckin Reaper', blander moderne elementer med gotisk rædsel og skaber en unik og foruroligende atmosfære.
Samarbejdet med Buckshot tilføjer endnu et lag til sangen, med linjer som 'AK in my Pocket pull it out like Mary Poppins' og 'We got dumb long muskets cutters Just like Davy crockett', der blander mørk humor med voldsomme billeder. Sangens rammer, beskrevet som en 'spøgelsesby' og 'dødhundefarm', forstærker temaerne forladthed og forfald. Fugleskræmselens rejse, præget af 'Daytime-mareridt' og 'Måneformørkelse, solen oplyst gennem mine øjne' afspejler en kamp med indre dæmoner og en søgen efter mening i en dyster, uforsonlig verden. I sidste ende er 'Scarecraw' en uhyggelig udforskning af en karakter fanget i en cyklus af fortvivlelse og ødelæggelse, sat på baggrund af gotisk rædsel og landligt forfald.