ROSALÍAs 'SAOKO' er en sang, der hylder konceptet transformation og identitetens flydende karakter. Teksterne er en blanding af introspektion og modige udsagn, hvor ROSALÍA bruger forskellige metaforer til at udtrykke ideen om konstant forandring og evolution. Den gentagne sætning 'Saoko, papi, saoko' er et nik til Daddy Yankees sang 'Saoco', som er et udtryk, der kan betyde en tilstand af vildskab eller at være i zonen. ROSALÍA tilegner sig dette udtryk for at sætte tonen for sit eget budskab om metamorfose.
Sangens vers er fyldt med billedsprog, der betyder forandring: fra perler på en Vivienne Westwood-krave, der bliver til noget mere end bare perler, til isterninger, der forvandler sig fra vand til is. Disse metaforer strækker sig til transformationen fra dag til nat, den historiske reference til den trojanske hest og endda til kunstnerens personlige forandringer, som at lægge drag queen makeup eller føle sig som en sexsirene. ROSALÍA hævder sin mangefacetterede natur og omfavner modsætninger og de mange roller, hun kan legemliggøre.
Den sidste del af sangen skifter til en mere trodsig tone, hvor ROSALÍA afviser behovet for ekstern validering eller stil, symboliseret ved linjerne 'Fuck el estilo' og 'Fuck el stylist'. Hun lægger vægt på selvskabelse og autonomi ved at bruge metaforen om at skære stof til at repræsentere at tage kontrol over ens egen fortælling og identitet. Sangen er et kraftfuldt udsagn om selvudfoldelse og friheden til at omdefinere sig selv, et tema, der giver genlyd hos mange lyttere, der navigerer i deres egne personlige transformationer.