Sangen 'Prieta Linda' af Miguel Aceves Mejía er et gribende udtryk for ulykkelig kærlighed og vedvarende hengivenhed. Teksterne taler om en dyb følelse, som fortælleren har næret, en refleksion over den indflydelse, en tidligere kærlighed har haft på hans liv. På trods af tidens gang kan fortællerens sjæl ikke glemme denne person, hvilket indikerer en dyb følelsesmæssig forbindelse, der forbliver ubrudt.
Sangens fortælling afslører, at de to personers liv er divergeret; genstanden for fortællerens hengivenhed tilhører en anden, men alligevel forbliver han følelsesmæssigt hendes. Udtrykket 'prieta linda', som kan oversættes til 'smuk mørkhudet kvinde', er et udtryk for hengivenhed, der viser, at på trods af adskillelsen, holder fortælleren hende stadig højt. Brugen af 'enyerbado', som antyder at være tryllebundet eller forhekset, indebærer, at fortælleren føler et næsten overnaturligt træk mod denne kvinde, en kærlighed, der forbliver uændret, selvom alt andet i livet forvandler sig.
Fortælleren søger ikke gengældelse af sine følelser; i stedet ønsker han at blive hørt. Omtalen af en 'ranchera' angiver sangens genre, som traditionelt er udtryk for kærlighed, hjertesorg og hverdagsliv. Den gentagne bøn, 'No lo niegues prieta linda no lo niegues', som betyder 'Nægt det ikke, smukke mørkhudede kvinde, benægt det ikke' antyder en længsel efter anerkendelse af den kærlighed, han tilbød, selvom den ikke kan blive returneret.