Zach Bryans sang 'Pink Skies' er en gribende refleksion over tab, hukommelse og den varige påvirkning af en elsket. Fortællingen centrerer sig om en begravelse, hvor de afdødes børn samles for at vise deres respekt. Teksterne tegner et levende billede af de involverede forberedelser og følelser, fra pakning af bilen til rengøring af huset, alt imens man kæmper med sorgens vægt. Omtalen af 'masser af ungt blod tilbage i 'em' og 'masser af nætter under lyserøde himmelstrøg' antyder en følelse af håb og kontinuitet, der understreger, at livet fortsætter selv i lyset af tab.
Sangen er rig på personlige anekdoter og levende billedsprog, såsom referencen til dørkarmen, hvor et barns højde var markeret, og mindet om en brækket arm fra at svinge. Disse detaljer skaber en følelse af intimitet og nostalgi, der fremhæver den dybe forbindelse mellem fortælleren og den afdøde. Linjen 'Hvis du kunne se dem nu, ville du være stolt, men du ville tro, de er yuppier' tilføjer et strejf af humor og realisme, der anerkender de ændringer, som tiden bringer, samtidig med at den bekræfter den stolthed, den afdøde ville føle.
Bryans tekster berører også temaer om accept og forståelse. Den afdøde huskes som en person, der aldrig har dømt eller påtvunget deres tro, som det ses i linjen 'Aldrig sagt noget om Jesus eller den måde, han lever på.' Denne åbenhed og ubetingede støtte fejres, hvilket forstærker ideen om, at den afdødes arv lever videre gennem de værdier, de bidrog med. Det tilbagevendende omkvæd, 'Din begravelse var smuk, jeg vil vædde på, at Gud hørte dig komme,' tjener som en trøstende bekræftelse af, at den afdøde har fred, og deres indvirkning er anerkendt både på jorden og i efterlivet.