Sangen 'Peter' udfolder sig som en elegi til tabet af uskyld og kompleksiteten af uopfyldte ungdomsløfter. Med en melankolsk melodi og introspektive tekster portrætterer sangen en intim dialog med Peter, en emblematisk figur, der repræsenterer både en bestemt person og fortidens tabte idealisme. Fortællingen giver dyb genklang med den litterære klassiker 'Peter Pan', især den smertefulde virkelighed 'Peter losing Wendy' fremhævet i Taylor Swifts sang 'cardigan' fra albummet 'folklore'. I den sammenhæng symboliserer Peter evig ungdom, og Wendy, modningens uundgåelighed.
Linjen 'I skabe som cedertræ, bevaret fra da vi kun var børn' antyder et ønske om at bevare uberørte minder, opbevaret som relikvier i et cedertræsskab, hvilket fremkalder en ren nostalgi for barndommens dage. Dette metaforiske rum rummer ikke kun tøj, men fragmenter af en enklere tid, før den bliver plettet af kompleksiteten af vækst og forventninger.
Omkvædet, 'You said you were gonna grow up / Then you were gonna come find me,' afslører et løfte givet i uskyld, måske et løfte Peter aldrig havde til hensigt at bryde, men som virkeligheden i voksenlivet gjorde det umuligt at holde. Der er en næsten tragisk kvalitet ved denne gentagelse, som afspejler fortællerens smerte og desillusion, når hun konfronterer sandheden om, at barndommens løfter ofte overskygges af voksnes ansvar og valg.
Sangens hjerte ligger i udtryk for tab og forsøget på at forsone sig med fortiden. 'Og jeg ville ikke komme ned / jeg troede, det var bare farvel for nu' berører modviljen mod at acceptere afslutningen på en æra; der er et underliggende håb om, at afskeden er midlertidig, blot et mellemspil før et lovet gensyn. Dette håb er dog præget af sorg, da fortælleren efterhånden indser, at hendes ungdoms Peter ikke kan opfylde de løfter, der er givet i barndommens enkelhed.
Henvisningen til 'Peter mister Wendy' er særligt gribende, da den indkapsler essensen af konflikten mellem at ønske at blive i ungdommens Aldrigsland og at se virkeligheden i øjnene med vækst. I forbindelse med sangen repræsenterer Peter ikke kun den bogstavelige figur, der lovede at vende tilbage, men også den del af fortælleren, der desperat ønsker at tro på dette løfte, på trods af at han ved, at virkeligheden uundgåeligt er mere kompleks og ofte skuffende.
I 'cardigan' antyder fortællingen, at Wendy (Betty) er den, der ender med at forlade Peter (James), hvilket symboliserer hendes beslutning om at modnes og efterlade den umodenhed, som Peter repræsenterer. Her er situationen omvendt; det er Peter, der tager af sted og lader fortælleren vente. Dette kan tolkes som en anerkendelse af den virkelighed, at ungdommelige løfter ofte ikke bliver opfyldt, fordi mennesker ændrer sig, vokser og følger forskellige veje. Peters afgang symboliserer tabet af ungdommelig idealisme og den barske sandhed, at ikke alle løfter, der er givet, kan holdes, når vi træder ind i voksenlivets kompleksitet.
Sangens afslutning, hvor fortælleren reflekterer over ventetiden og den eventuelle accept af Peters forsvinden ('Men kvinden, der sidder ved vinduet, har slukket lyset'), symboliserer et afgørende modningsmoment. Hun slukker lyset, både bogstaveligt og metaforisk, hvilket signalerer slutningen af ventetiden og begyndelsen på en ny fase af selvaccept og erkendelse af, at nogle løfter, uanset hvor dybe og oprigtige, måske aldrig bliver opfyldt.
'Peter' er en melankolsk meditation over vækst, sammenflettet med smerten ved tab og den tragiske skønhed af ungdommelige håb. Sangen udforsker ikke kun nedbrydningen af løfter, men også accepten af, at modningsprocessen involverer at lære at leve med desillusionernes ar, og alligevel finde modet til at komme videre.