Elvis Martinez' sang 'Para Qué Me Besaste' dykker ned i den følelsesmæssige uro og forvirring, der følger efter et kort, men alligevel virkningsfuldt romantisk møde. Teksterne er en gribende udforskning af den smerte og længsel, der opstår, når et kys, et symbol på hengivenhed og forbindelse, kun gives for at blive efterfulgt af opgivelse. Martinez sætter spørgsmålstegn ved formålet med kysset, vel vidende at det ville føre til et flygtigt forhold, og sammenligner dets korthed med forbigående fænomener som en modetrend i Paris eller et flygtigt øjeblik i historien.
Omkvædet er en inderlig bøn, der spørger, hvorfor kysset blev givet, hvis det kun skulle efterfølges af afgang. Det gentagne billedsprog af tørre læber og en nøgen krop, der venter på elskerens tilbagevenden, understreger det fysiske og følelsesmæssige tomrum, der er efterladt. Kysset bliver, i stedet for at være en optakt til en dybere forbindelse, en kilde til uopfyldt begær og vedvarende smerte. Martinez' brug af metaforer som 'læber tørre af dit fravær' og 'krop nøgen venter på din' formidler levende følelsen af ufuldstændighed og længsel.
Kulturelt griber sangen ind i universelle temaer om kærlighed og tab og giver genlyd hos alle, der har oplevet den bittersøde smag af en kærlighed, der aldrig var beregnet til at vare ved. Den følelsesmæssige dybde af teksterne, kombineret med Martinez' sjælfulde levering, gør 'Para Qué Me Besaste' til en kraftfuld ballade, der fanger essensen af flygtig romantik og den hjertesorg, den efterlader. Sangens gentagne struktur og stemningsfulde sprog understreger længslens cykliske natur og vanskeligheden ved at komme videre fra en kærlighed, der aldrig blev helt realiseret.