Sangen 'Once Upon a December' fremført af karakteren Anastasia i animationsfilmen af samme navn, er et gribende stykke, der fremkalder en dyb følelse af nostalgi og længsel. Teksterne maler et billede af fjerne minder, fyldt med billeder af 'dansende bjørne, malede vinger' og 'en sølvstorm', hvilket antyder en magisk og næsten drømmeagtig erindring af fortiden. De gentagne linjer 'Nogen holder mig tryg og varm' formidler en følelse af trøst og beskyttelse, som ofte forbindes med barndommen eller en tid med uskyld.
Sangen fungerer som et fortællende middel i filmen, da Anastasia, der har mistet sin hukommelse, forsøger at sammensætte sin fortid. 'Figurerne, der danser yndefuldt' og 'sangen nogen synger' er fragmenter af hendes tabte minder, som hun desperat forsøger at få fat i. Sangens melankolske tone kombineret med omkvædet 'Once upon a December' understreger afstanden mellem nutiden og fortidens elskede øjeblikke. Udtrykket 'glødende svagt som en gløde' antyder, at disse minder, selvom de er svage, stadig har en varm og vital plads i hendes hjerte.
Kulturelt genlyder 'Once Upon a December' alle, der har oplevet den bittersøde følelse af at mindes om en svunden tid. Det fanger det universelle menneskelige ønske om at genoprette forbindelsen til vores historie og de ting, vi holder af. Sangens spøgende melodi og lyriske indhold skaber en kraftfuld følelsesmæssig respons, hvilket gør den til et mindeværdigt og rørende øjeblik i filmen og for publikum.