Santa Fe Klans 'NO SON KLLE' med Duki og Peso Pluma er en sang, der dykker ned i temaerne gade-troværdighed, personlig identitet og loyalitet over for ens rødder. Teksterne, leveret i en blanding af spansk og gadeslang, afspejler kunstnernes oplevelser og perspektiver på livet på gaden, narkohandelen og vigtigheden af at forblive tro mod sig selv midt i disse udfordringer.
Sangen åbner med et shout-out til Argentinas barrios, der etablerer en forbindelse mellem kunstnerne og deres publikum. Den gentagne sætning 'Fúmala' sætter en tilbagelænet tone, der foreslår brugen af marihuana som en måde at håndtere eller reflektere over livets udfordringer. Kunstnerne fortæller om deres engagement i gaderne, med referencer til at flytte 'kilos' og være 'jefe de la venta' (boss for salget), hvilket indikerer deres dominans i narkotikahandelen. På trods af disse aktiviteter er der en følelse af uforanderlig selvidentitet, da de hævder at forblive de samme i deres kerne.
Omkvædet 'Dicen que son, pero no son, no son de calle' (De siger, de er, men de er ikke, de er ikke fra gaden) tjener som en kritik af dem, der foregiver at have gadetroværdighed, men mangler autentisk oplevelse. Kunstnerne udtrykker en beskyttende holdning over for deres familie, især deres mødre, og fremhæver de personlige ofre i deres arbejde. Kulturelle referencer, såsom 'Futurama' og 'Avril Lavigne', bruges til at illustrere deres nuværende livsstil og musikalske påvirkninger. Sangen er et vidnesbyrd om kunstnernes modstandsdygtighed, vigtigheden af familien og ægtheden af deres gadefortællinger.