Mitskis 'My Love Mine All Mine' er en gribende udforskning af kærlighed, dødelighed og ønsket om, at ens essens skal bestå ud over deres fysiske eksistens. Sangens tekster er en øm samtale med månen, et symbol på konstanthed og en tavs iagttager af den menneskelige tilstand. Mitskis brug af himmelske billeder antyder en længsel efter noget evigt og uforanderligt, en skarp kontrast til livets flygtige natur på Jorden.
Den tilbagevendende sætning 'min kærlighed er min, alt min' understreger en følelse af ejerskab og stolthed over evnen til at elske. Det er en erklæring om, at mens materielle ejendele og verdslig status er forbigående, er evnen til at elske en iboende del af selvet, som ikke kan tages væk. Denne følelse understreges yderligere af linjerne 'Intet i verden tilhører mig / Men min kærlighed, min, alt min, alt min.' Mitski hævder, at kærlighed er den eneste sande besiddelse, man har, og det er en besiddelse, der er helt personlig og fri for ydre krav.
Sangen berører også tanken om arv, og hvordan kærlighed kan være et fyrtårn for dem, vi efterlader. Anmodningen om, at månen skal skinne hendes hjerte ned for hendes 'baby her på jorden', efter hun er gået, er en metafor for, at hun ønsker, at hendes kærlighed skal fortsætte med at oplyse og vejlede livet for en, hun holder af. Mitskis lyriske dygtighed ligger i hendes evne til at formidle dybe følelsesmæssige sandheder med enkelhed og skønhed, og 'My Love Mine All Mine' er et vidnesbyrd om hendes dygtighed som sangskriver, der fanger det universelle menneskelige ønske om at elske og blive husket.