Sangen 'My House Is Not A Home' af d4vd dykker ned i den følelsesmæssige uro og efterdønningerne af et forhold, der er forsuret. Teksterne formidler en følelse af beklagelse og en længsel efter forståelse, da hovedpersonen står ved døren til et engang delt rum og søger trøst hos en ven, der er blevet en elsker. Sangen indfanger kompleksiteten af følelser, der følger med at vokse op og se konsekvenserne af ens valg, da hovedpersonen erkender deres egne fejl og den smerte, de har påført deres familie. Henvisningerne til at fortælle sine familiemedlemmer om sin sindstilstand antyder en dyb følelse af anger og en følelse af at være fortabt, hvilket muligvis antyder en kamp med mental sundhed eller personlige problemer.
Omkvædet fremhæver en afbrydelse mellem hovedpersonen og deres partner, hvor sidstnævnte bliver anklaget for selvopretholdelse og ligegyldighed. Frustrationen er til at tage og føle på, da hovedpersonen indser, at deres partner aldrig virkelig har investeret i forholdet, hvilket efterlader dem, der føler sig bedraget og kasseret. Denne følelse af forræderi forstærkes af partnerens tilsyneladende mangel på bekymring for hovedpersonens velbefindende.
Det sidste vers tegner et billede af et hjem, der er smuldret, både bogstaveligt og metaforisk. Hovedpersonen erkender, at deres partner måske har det bedre alene, men alligevel er der et vedvarende ønske om at reparere det, der er gået i stykker. Omtalen af at tale med partnerens terapeut og partnerens rejse mod ædruelighed tilføjer lag til fortællingen, hvilket tyder på, at forholdet også var præget af stofmisbrug og dets konsekvenser. Sangen slutter på en note af resignation, hvor hovedpersonen accepterer, at de ikke kan reparere den anden person, på trods af den dybe forbindelse, de engang delte.