I musicalen 'Chicago' er sangen 'Mr. Cellofan' er et gribende udtryk for usynlighed og omsorgssvigt. Teksterne synges af karakteren Amos Hart og dykker ned i hans følelser af at blive overset og ikke værdsat. Amos er en enkel, beskeden mand, der ofte bliver overskygget af de mere flamboyante og dramatiske karakterer omkring ham. Metaforen om 'cellofan' - et gennemsigtigt materiale - fanger på passende vis hans følelse af at blive gennemskuet og ignoreret af dem omkring ham.
Sangen begynder med levende billeder af, hvor bemærkelsesværdige nogen kan være, hvis de laver en scene, enten ved at råbe i en menneskemængde eller forårsage tumult i en biograf. Disse scenarier står i skarp kontrast til Amos' egen oplevelse, hvor han føler sig usynlig på trods af sin fysiske tilstedeværelse. Gentagelsen af sætningen 'Mister Cellophane' understreger hans frustration og resignation over for sin skæbne. Han beklager, at folk kan 'se lige igennem' ham og 'gå lige forbi' ham uden at anerkende hans eksistens.
Amos' følelser af usynlighed fremhæves yderligere gennem relaterbare analogier. Han sammenligner sig selv med en kat, der helt sikkert ville lægge mærke til sin ejer eller en ægtefælle, der helt sikkert ville lægge mærke til deres partner gennem syv år. Disse sammenligninger understreger, at det at blive ignoreret ikke er et spørgsmål om fysisk tilstedeværelse, men om følelsesmæssig og social betydning. Amos' klagesang er et universelt råb om anerkendelse og validering, noget der giver genklang hos enhver, der nogensinde har følt sig overset eller undervurderet.
'Chicago' er kendt for sit satiriske bud på kriminalitet og berømthed, men 'Mr. Cellofan' byder på et øjeblik af ægte patos. Det minder publikum om, at bag glitter og glamour er der personer som Amos, der kæmper med følelser af ubetydelighed. Sangen fungerer som en kraftfuld kommentar til det menneskelige behov for anerkendelse og smerten ved at være usynlig i en verden, der ofte værdsætter stil frem for substans.