Soojins sang 'MONA LISA' trækker en parallel mellem det berømte maleris gådefulde tiltrækningskraft og kompleksiteten af menneskelige følelser og relationer. Teksterne refererer gentagne gange til Mona Lisa, et symbol på mystik og subtilitet, hvilket tyder på, at sangeren legemliggør disse kvaliteter. Linjen 'Mona Lisa, du læser mine øjne' implicerer en dyb, nærmest telepatisk forbindelse, hvor følelser og tanker formidles uden ord. Denne forbindelse understreges yderligere af sætningen '해봐 시각화', som oversættes til 'forsøg at visualisere', der opfordrer lytteren til at se ud over overfladen.
Omkvædet, med dets gentagne 'Got you loco-co-co-co-co', fanger den berusende effekt, sangeren har på lytteren. Brugen af 'loco', der betyder skør, indikerer, at tiltrækningen er så kraftfuld, at den driver en til vanvid. Dette forstærkes af billederne af lys og skygge, som det ses i '햇살에 갇힌 그림자같이' (som en skygge fanget i sollys) og '어둠에 잠긴 듯 새삘 어둠에 잠긴 듯 새삖 듯 새삖빤 듯 슘삖빤 듯 새삖 빤ness). Disse linjer antyder en dobbelthed, hvor sangeren er både fængslende og undvigende, og trækker lytteren ind, mens den forbliver lige uden for rækkevidde.
Metaforen om Mona Lisa strækker sig til ideen om at være en evig gåde. Teksterne 'Jeg er mærkelig, du vil aldrig kende mig' og '닿을수록 더 선명해진 듯 흐려지는 frame' (jo tættere du kommer, jo klarere og mere sløret bliver rammen) fremhæver intimiteten og mysteriet med intimitet. Sangerinden er som et bølgeopslugt hav, der rummer lytteren indeni, men afslører aldrig sig selv helt. Dette skaber en følelse af evig fascination, ligesom den tidløse tiltrækning ved selve Mona Lisa-maleriet.