Sangen 'Me And My Husband' portrætterer livet for en husmor, der på trods af at hun ikke er helt glad, forbliver tro mod sin mand. Teksterne begynder med en refleksion over livets forgængelighed og det uundgåelige ved at glemme. Hovedpersonen stjæler et par øjeblikke i verden, men ved, at til sidst vil alt, hvad hun har set og oplevet, forsvinde med hende. Denne melankolske introduktion sætter tonen for fortællingen om et liv dedikeret til et forhold, der er ankeret i hendes eksistens.
I omkvædet udtaler hovedpersonen, at hun og hendes mand 'gør det bedre'. Denne sætning, gentaget flere gange, ser ud til at være et forsøg på selvbekræftelse, en måde at overbevise sig selv om, at valget om at blive ved hans side er det rigtige. Udtrykket 'Så jeg satser alt, hvad jeg har på det' antyder en stædighed til at opretholde forholdet, selvom det betyder, at hun ofrer sin egen lykke. Billedet af mandens 'rynende ansigt' indikerer et forhold præget af vanskeligheder og spændinger, men også af en gensidig vilje til at blive sammen, selvom begge er ulykkelige, især hustruen.
Teksterne adresserer også hovedpersonens følelse af usynlighed og ubetydelighed. Hun beskriver sig selv som 'idioten med det malede ansigt, i hjørnet, der optager plads', en metafor for hendes følelse af blot at være en pryd i sin mands liv. Men da han træder ind i rummet, føler hun sig elsket, selvom det kun er et øjeblik. Denne dobbelthed mellem følelsen af at være elsket og virkeligheden af et utilfredsstillende liv er kernen i sangen. Ved at påtage sig personaen som en ulykkelig forstadshusmor, tilbyder Mitski en subtil kritik af sociale forventninger om ægteskab og kvindelig lykke, hvilket giver sangen en luft af ironi.