Kaleos 'Lonely Cowboy' er en gribende refleksion over ensomhed og længslen efter kammeratskab, sat på baggrund af det amerikanske vesten. Sangens hovedperson, en cowboy, kæmper med den ensomhed, der ledsager hans ensomme livsstil. Teksterne personificerer hans skygge som en tavs ledsager, der understreger dybden af hans isolation. Selvom skyggen ledsager ham i løbet af dagen, efterlader den ham alene i mørket, en metafor for cowboyens indre ensomhed, der varer ved selv i andres nærvær.
Omkvædet, 'Selv cowboys kan blive ensomme fra tid til anden', understreger ensomhedens universelle natur og afvikler myten om den evigt stoiske og selvforsynende cowboy. Cowboyens indrømmelse af sit ønske om forbindelse og frygt for at dø alene afslører en sårbarhed, der ofte er maskeret af det barske ydre, der er forbundet med hans arketype. Sangens fortælling er en påmindelse om, at under overfladen af selv de mest tilsyneladende selvhjulpne individer ligger et grundlæggende menneskeligt behov for kammeratskab og kærlighed.
Musikalsk blander Kaleos stil rock med folk- og bluespåvirkninger, hvilket komplementerer sangens temaer om ensomhed og introspektion. Den spøgende melodi og sangerens følelsesladede levering forstærker følelsen af længsel, som teksten formidler. 'Lonely Cowboy' inviterer lytterne til at indleve sig i cowboyens situation og til at reflektere over deres egne oplevelser med ensomhed, samtidig med at den udfordrer det romantiserede billede af den ensomme vandrer.