Tom Rosenthals 'Lights Are On' er en uhyggeligt smuk sang, der dykker ned i temaer som ensomhed, forladthed og søgen efter mening. Åbningslinjen, 'Gud stod mig op', sætter straks en tone af skuffelse og en følelse af at være forladt, og antyder muligvis en troskrise eller et øjebliks eksistentiel tvivl. Den tilbagevendende sætning 'Lys er tændt, men ingen er hjemme' fremkalder et billede af et sted, der burde være fyldt med liv og varme, men i stedet er tomt og blottet for nærvær, hvilket antyder en afbrydelse mellem ydre udseende og indre virkelighed.
Teksterne understreger gentagne gange 'Der er ikke nogen kærlighed som vores kærlighed', hvilket kunne tolkes som et elsket minde om et tidligere forhold eller en idealiseret kærlighed, som taleren klamrer sig til midt i deres ensomhed. Dette omkvæd tjener som en skarp kontrast til den tomhed, der foreslås andetsteds i sangen, og fremhæver fraværet af den dybe forbindelse i nuet. Sangens minimalistiske tilgang, med dens enkle, men alligevel stemningsfulde tekster, giver lyttere mulighed for at projicere deres egne oplevelser af tab og længsel på musikken, hvilket gør den til et dybt personligt og reflekterende stykke.
Anmodningen om 'Byg os en dør og hvile her hos mig' kan ses som en bøn om kammeratskab og en tilbagevenden til en tid, hvor kærligheden var til stede. Det er en opfordring til at genopbygge det tabte og finde trøst sammen. Sangens blide melodi og Rosenthals ømme vokale levering forstærker den introspektive og melankolske stemning, og inviterer lytteren til at overveje kærlighedens kompleksitet og smerten ved dens fravær. 'Lights Are On' er en poetisk udforskning af den menneskelige tilstand, der berører det universelle behov for forbindelse og den hjemsøgende virkelighed af dets tab.