Sangen 'La Foule' af Édith Piaf er en gribende skildring af lykkens flygtige natur og massernes overvældende magt. Édith Piaf, kendt som 'Den lille spurv', var en fransk sangerinde, hvis musik ofte afspejlede hendes tumultariske liv, fyldt med kærlighed, tab og modstandskraft. Hendes følelsesladede stemme og dramatiske præstationsstil gjorde hende til et ikon for fransk chanson.
Teksterne til 'La Foule' tegner et levende billede af en festival i fuld gang, hvor hovedpersonen bliver fejet op i publikums spænding og kaos. Billederne af at blive båret væk af mængden symboliserer den ukontrollable natur af livets begivenheder og følelser. Til at begynde med oplever hovedpersonen en følelse af enhed og glæde i mængden, da hun og en fremmed skubbes sammen og skaber en øjeblikkelig, intens forbindelse. Dette øjeblik med delt eufori er en metafor for de uventede og overvældende øjeblikke af forbindelse, der kan opstå i livet.
Sangen tager dog en drejning, da mængden adskiller dem, og hovedpersonen efterlades alene og kæmper mod massen af mennesker. Hendes nødsråb overdøves af andres latter, hvilket illustrerer mængden og verden som helhed over for individuelle lidelser. Tabet af den mand, hun kortvarigt havde forbindelse med, repræsenterer lykkens forbigående natur og smerten ved at miste noget dyrebart så hurtigt, som det blev fundet. 'La Foule' er en kraftfuld påmindelse om den dobbelte natur af livets oplevelser, hvor glæde hurtigt kan vende sig til sorg midt i den menneskelige tilstand.