Hornas 'Kuoleva Lupaus' dykker dybt ned i mørkets, mystikens og jagten på forbudt viden. Sangens titel, som kan oversættes til 'Dying Promise', sætter tonen for en fortælling gennemsyret af esoterisk udforskning og søgen efter magt hinsides den dødelige spole. Hovedpersonen er afbildet som en ensom figur, fordybet i gamle tekster og ritualer, der søger at udnytte de dødes energier. Dette billedsprog fremkalder en følelse af isolation og dedikation til en sag, der overgår almindelig menneskelig erfaring.
Teksterne tegner et levende billede af en lærd eller troldmand, der har viet deres liv til at låse op for universets hemmeligheder. Omtalen af 'uskyldigt blod', der flyder for at fortolke ordene i den sorte bog, antyder en villighed til at ofre renhed for videns skyld. Dette tema understreges yderligere af hovedpersonens mistillid til de skygger, der kastes af dagslys, hvilket symboliserer en afvisning af det verdslige og omfavnelsen af det mystiske. De gentagne referencer til stearinlys, fakler og brændende hjerter understreger intensiteten og inderligheden i denne mørke stræben.
Som sangen skrider frem, bliver hovedpersonens engagement i natten og dens mysterier mere dybtgående. Teksterne taler om visioner og mirakler, der trodser rationel forklaring, og fremhæver det okkultes transformative kraft. De sidste linjer, hvor hovedpersonens sind 'hærder', mens det omfavner den 'store evighed', antyder en transcendens af tid og en sammensmeltning med det uendelige. Denne rejse ind i det ukendte er både en personlig og metafysisk søgen, der afspejler temaer om ofring, oplysning og den evige kamp mellem lys og mørke.