Sangen 'How To Never Stop Being Sad' af Dandelion Hands er en gribende udforskning af mestringsmekanismer og de dybtliggende følelser af ensomhed og uværdighed. Sangteksterne tjener som en guide til, hvordan man fastholder tristhed, beskriver adfærd og tankemønstre, der kan fange en person i en fortvivlelsescyklus. Kunstneren bruger en række handlinger og interne dialoger til at illustrere den selvdestruktive proces med at klamre sig til fortiden og isolere sig fra nutiden.
Sangen begynder med ideen om selvbedrag som en måde at håndtere ting uden for ens kontrol, hvilket antyder, at det at lyve for sig selv kan være en midlertidig redning for følelsesmæssige sår. Derefter dykker den ned i tvangspræget adfærd, såsom at overanalysere tidligere kommunikation og vente på beskeder, der aldrig kommer, hvilket fremhæver kampen mellem håb og virkeligheden af ulykkelig kærlighed. Kunstneren fanger essensen af uvendt hengivenhed og den vejafgift, det tager på ens selvværd og mentale sundhed.
Som sangen skrider frem, beskriver den en nedstigning til apati og selvforsømmelse, hvor hovedpersonen bliver en tilskuer i deres eget liv. Omtalen af 'at drikke flaske kærlighed' symboliserer søgen efter trøst og flugt gennem alkohol, en metafor for bedøvelsen af smerte og forsøget på at udfylde tomrummet efter fraværet af ægte forbindelse. Sangen slutter med en dyster accept af ensomhed, hvilket tyder på, at individet har fundet en måde at sameksistere med deres sorg i stedet for at søge at overvinde den.