Sangen 'History Hates Lovers' af Oublaire dykker ned i temaet om historisk sletning og benægtelsen af romantiske forhold, der ikke passer til den konventionelle form. Sangteksterne adresserer gribende den måde, samfundet og historien ofte har overset eller bevidst tilsløret individers kærlighedshistorier, især dem i LGBTQ+-forhold. Kunstneren, Oublaire, bruger en fortællestil til at udfordre saneringen af historien og afvisningen af at anerkende den sande natur af disse forhold.
wo mænd tekster
Omkvædet 'History hates lovers' er et kraftfuldt omkvæd, der indkapsler sangens centrale budskab. Det tyder på, at den historiske optegnelse har været uvenlig over for dem, hvis kærlighedshistorier ikke stemmer overens med traditionelle fortællinger. Versene giver levende eksempler på, hvordan kærlighed er blevet forklædt eller forkert betegnet som venskab eller kammeratskab for at undgå skandale eller social fordømmelse. Sangen kritiserer historikere og samfundet for at omtale klart romantiske partnere som 'nære venner, bedste venner, værelseskammerater, kolleger' - alt andet end elskere. Dette sprogvalg afspejler et bredere samfundsmæssigt ubehag ved at anerkende eksistensen og gyldigheden af forskellige romantiske forhold gennem historien.
Oublaires sang er ikke kun en kritik, men også en opfordring til handling. Det tilskynder lyttere til at stille spørgsmålstegn ved de fortællinger, de er blevet undervist i, og til at søge sandheden bag de 'håndskrevne breve' og 'bryllupsbånd', der antyder dybere forbindelser. Gentagelsen af 'Det kræver ikke en lærd at vide, hvordan det her går' og 'Jeg tror, de fandt ud af det' understreger ideen om, at sandheden om disse forhold ofte er en åben hemmelighed, en hemmelighed, der kræver en vilje til at se ud over fortidens skævheder. 'History Hates Lovers' er en påmindelse om vigtigheden af inklusivitet og ærlighed i vores forståelse af historien og de historier, vi vælger at huske og fejre.