ATEEZs 'HALAZIA' er en sang, der ser ud til at dykke ned i temaerne om eksistentiel søgen og længslen efter en følelse af liv i en verden, der føles mere følelsesløs og desensibiliseret. Teksterne udtrykker et ønske om genoprettelse af lidenskab, frihed og evnen til at opleve livet fuldt ud. De gentagne opfordringer til 'halazia' antyder en bøn om en form for frelse eller opvågning, muligvis en metaforisk enhed eller tilstand, der kan genoplive hovedpersonens sløvede sanser.
Sangen berører kampen for at føle sig i live ('
살아있다는 게 뭔지 느낄 수 없어'), hvilket indikerer en afbrydelse af livets liv. Dette kunne være en kommentar til, hvordan det moderne samfund ofte fører til en følelse af løsrivelse og et tab af følelsesmæssig dybde. Teksterne afspejler også en længsel efter at opleve ægte følelser som kærlighed ('듣고 싶어 난
사랑의 숨소리를'), og en opfordring til at bryde fri fra de begrænsninger, der binder ånden ('묶여 버린 자유 속에'). Omtalen af en 'lille blå fugl', der har mistet sin stemme, kunne symbolisere undertrykkelsen af ens sande selv eller stemme i et konformt samfund.
Sangens introspektive spørgsmål ('Hvem er du?') antyder en søgen efter identitet midt i tidens kaos ('시대와 미래 사이에 난 어디에 있을까?'). ATEEZ ser ud til at tage fat på den interne konflikt om at finde sin plads i verden, mens man forbliver tro mod sig selv. Opfordringen til et 'pust som et åndedrag' og en 'dans som en dans' er en metafor for autenticitet og ønsket om at leve livet med ægte udtryk og sansning. 'HALAZIA' ser i sidste ende ud til at være et stærkt råb om at genopvågne og genvinde essensen af liv i en kold og ligegyldig verden.