Laufeys sang 'Goddess' dykker ned i dikotomien mellem en performers persona og deres sande jeg, såvel som den desillusion, der følger med at indse, at nogen elsker ideen om dig frem for hvem du virkelig er. Teksterne udtrykker kunstnerens frustration over at blive idoliseret for sin scenepersona, kun for at blive misforstået og undervurderet i hendes personlige liv. Henvisningen til at være en 'gudinde på scenen' versus 'menneske, når vi er alene' fremhæver den skarpe kontrast mellem offentlig tilbedelse og privat intimitet, hvilket antyder, at den tilbedelse, kunstneren modtager, er overfladisk og betinget af hendes præstation.
Sangen berører også temaer om alder og modenhed, som angivet af linjen 'Du er for gammel til at spille dette spil.' Dette tyder på en kritik af partnerens følelsesmæssige umodenhed og manglende evne til at indgå i et ægte forhold. Omtalen af 'Aphrodite' tjener som en metafor for de urealistiske forventninger, der stilles til kunstneren, da Aphrodite er den græske gudinde for kærlighed og skønhed, der inkarnerer et ideal, som ingen dødelig kan leve op til. Kunstneren føler sig reduceret til 'skind og knogle', når glamouren falmer og afslører sårbarheden og menneskeligheden under facaden.
I sidste ende er 'Goddess' en gribende kommentar til objektiveringen af kunstnere og ønsket om autentisk forbindelse. Det er en opfordring til anerkendelse af personen bag personaen og en afvisning af de falske fortællinger, der projiceres på offentlige personer. Sangens rå følelser og ærlige tekster giver genlyd hos alle, der har følt sig misforstået eller har kæmpet med presset ved at leve op til et idealiseret billede.