Conan Grays 'Found Heaven' er en gribende udforskning af den interne konflikt mellem samfundets forventninger og personlige ønsker. Sangen dykker ned i temaer om kærlighed, accept og kampen for at forene ens identitet med presset fra tradition og familie. Teksterne antyder en fortælling, hvor hovedpersonen kæmper med behovet for kærlighed og accept, hvilket synes at være i modstrid med deres families værdier og muligvis deres religiøse opdragelse.
De indledende linjer sætter en tone af isolation og længsel, da hovedpersonen går 'alene ind i den mørkeste nat' og længes efter en kærlighed, der tilfredsstiller dem, på trods af familiær misbilligelse. Omtalen af 'aldrig at få din mors vielsesring' og en fars skuffelse understreger spændingen mellem hovedpersonens jagt på kærlighed og forventningerne til deres familie. Sangens omkvæd tilbyder et trøstende budskab, der forsikrer hovedpersonen om, at de ikke er en dæmon for deres følelser, og at den kærlighed, de har fundet, er deres egen version af himlen, på trods af, hvad de er blevet lært om guddommelighed og synd.
'Found Heaven' udfordrer forestillingen om guddommelig dom og opmuntrer lytteren til at omfavne kærligheden i dens reneste form, fri for dogmers begrænsninger. De gentagne forsikringer 'vær ikke bange, lille barn' og påstanden om, at 'der er en Gud på himlen, tro ham ikke' antyder en afvisning af traditionelle religiøse overbevisninger, der kan fordømme hovedpersonens kærlighed. I stedet fejrer sangen himlen, der findes i den kærlighed, de har opdaget, og taler for selvaccept og modet til at følge ens hjerte.