WILLOWs sang 'falske selv' dykker ned i den komplekse rejse for selvopdagelse og de interne kampe, der følger med. Teksterne tegner et levende billede af nogen, der kæmper med deres identitet, føler sig både løsrevet og knyttet til deres eget sind. De indledende linjer, 'Jeg har besluttet, at jeg ikke vil vidne / jeg bevæger mig i stilhed som en ø,' antyder et ønske om at undgå konfrontation og introspektion og i stedet vælge at forblive isoleret. Denne isolation er imidlertid ikke fredelig; det er fyldt med indre konflikter og en følelse af at være 'forslået og guld, som om jeg er et barn', hvilket indikerer sårbarhed og en længsel efter autenticitet.
Omkvædet afslører en dyb følelse af forvirring og frustration, med linjer som 'Jeg-jeg vil styrte ned, føle mig så angrebet, alt sammen på den streg og i min egen hjerne.' Dette billedsprog af at styrte ned og føle sig angrebet fremhæver den mentale uro og kampen for at forene forskellige dele af sig selv. Det gentagne spørgsmål om fornuft: 'Er jeg sindssyg?' understreger selvopfattelsens usikkerhed og skiftende natur. Behovet for forandring er til at tage og føle på, men alligevel er der en modstand mod det, som det ses i linjerne 'Jeg vil ikke ændre mig, men jeg skal ændre mig.' Denne dikotomi fanger essensen af den menneskelige oplevelse, hvor vækst ofte kræver konfrontation med ubehagelige sandheder.
Sangens bro bringer et øjeblik af klarhed og beslutsomhed. 'Falsk selv skal dø, det er ingen overraskelse / jeg vil kende mig, men jeg kan ikke mærke pulsen', betegner et bristepunkt, hvor hovedpersonen erkender nødvendigheden af at afgive deres falske selv for virkelig at forstå, hvem de er. Denne erkendelse er både befriende og skræmmende, da den involverer at se det ukendte i øjnene og omfavne sårbarhed. WILLOWs rå og følelsesladede levering tilføjer dybde til teksterne, hvilket gør 'falskt selv' til en kraftfuld hymne for enhver på en rejse med selvopdagelse og personlig vækst.