Alexander Rybaks 'Fairytale' er en sang, der fanger den bittersøde natur af et tidligere romantisk forhold gennem metaforen om et eventyr. Sangen begynder med et nostalgisk tilbageblik på en ungdommelig kærlighed, en der var ren og virkede skæbnebestemt, ligesom de historier, vi hører som børn. Sangeren minder om en pige, han engang kendte og elskede, hvilket indikerer en dyb forbindelse, der siden er blevet et værdsat minde. Brugen af datid antyder, at denne kærlighed ikke længere er til stede, hvilket sætter scenen for en fortælling om tabt kærlighed.
Omkvædet i 'Fairytale' afslører en kompleks følelsesmæssig tilstand. Rybak indrømmer at være forelsket i det eventyrlige aspekt af forholdet, på trods af den smerte, det bringer ham. Dette tyder på en længsel efter den idealiserede version af kærlighed, som eventyr ofte skildrer, hvilket står i skarp kontrast til hans situations virkelighed. Linjen 'Jeg er ligeglad med, om jeg mister forstanden, jeg er allerede forbandet' indikerer en vilje til at omfavne kærlighedens vanvid, idet han anerkender, at han allerede er dybt påvirket af dens tab. Eventyret er i dette tilfælde både en drøm og en forbandelse, noget smukt, men alligevel uopnåeligt.
Som sangen skrider frem, beskriver Rybak forholdets tumultariske karakter med dets op- og nedture, kærlighed og konflikt. Den følelsesmæssige rutsjebane er udtryk for lidenskabelige forhold, der både kan løfte og ødelægge. De sidste vers udtrykker en følelse af fortrydelse og en længsel efter at genoprette forbindelsen til den tabte kærlighed. Eventyret, han er forelsket i, er ikke bare den idealiserede kærlighed, men også håbet om en ny begyndelse med pigen, han ikke kan glemme. Rybaks 'Eventyr' er en gribende refleksion over kærlighedens vedvarende kraft og smerten ved dens fravær, pakket ind i eventyrets tidløse tiltrækningskraft.