Sleep Tokens 'Euclid' er en spøgende udforskning af indre uro, hukommelse og transformation. Sangen åbner med en bøn om et kort pusterum, da fortælleren beskriver følelsen som 'tyk tjære på indersiden, der brænder'. Denne livlige metafor sætter tonen for den følelsesmæssige vægt, der bæres gennem sangen. Omtalen af et 'spøgelse i gangen, der griner' og et 'tungt hoved, der ikke vil stoppe med at dreje' antyder en forvirrende tilstedeværelse af tidligere oplevelser eller fortrydelser, som fortælleren ikke kan undslippe. Billederne af en 'åben motorvej' og en 'solnedgangs-himmelbane' fremkalder en følelse af rejse og overgang, hvilket antyder ønsket om klarhed og afslutning.
Omkvædet afslører et dybere lag af fortællerens kamp, mens de kæmper med et liv, der føles som 'ledninger' og en fortid, der rager stort på et 'tomt loft'. Linjen 'Yet in reverse you are all my symmetri' introducerer ideen om en signifikant anden, der repræsenterer balance og stabilitet. Denne person beskrives som en 'parallel', som fortælleren ville 'lægge mit liv på', hvilket indikerer en dyb forbindelse. Fortælleren anerkender dog også muligheden for, at denne persons 'vinger' ikke finder 'himlen' og lover at bringe den ned 'som en gammel svunden', hvilket tyder på en villighed til at ofre sig for deres elskede.
Sangens bro og sidste vers dykker ned i temaer om hukommelse og forandring. Fortælleren minder om 'efterårsblade' og 'gamle baldakiner', de plejede at ligge under, og symboliserer en tid med uskyld og fred. Men natten 'tilhører dig' nu, hvilket indikerer et skift i ejerskab af disse minder og oplevelser. Fortælleren erkender behovet for at blive 'en ny', hvilket betyder en transformation eller genfødsel. De afsluttende linjer, 'Det hvide i dine øjne bliver sorte i det svage lys' og 'vi roder uendeligt som kærester sammenflettet', fremkalder en følelse af endelighed og accept af afslutningen på et forhold. Den gentagne bøn om 'natten' understreger ønsket om et sidste øjebliks forbindelse, før du giver slip.