Josiah Queens sang 'Die a Beggar' dykker ned i den dybe konflikt mellem materiel rigdom og åndelig opfyldelse. Teksterne understreger umuligheden af samtidig at elske penge og Herren, en kamp kunstneren indrømmer at have stået overfor. Denne interne kamp fremhæves af den gentagne påstand om, at man ikke kan vinde berømmelse eller rigdom og finde sand tilfredsstillelse. Kunstnerens personlige oplevelser af følelsesløshed og uopfyldt på trods af verdslige gevinster understreger tomheden i sådanne sysler.
Sangens omkvæd formidler kraftfuldt kunstnerens beslutning om at prioritere åndelig integritet frem for materiel succes. Metaforen om at 'dø en tigger' i stedet for at 'tigge ved himlens porte' illustrerer en villighed til at forsage jordiske rigdomme for løftet om evigt liv. Billederne af at pakke bilen og brænde broer betyder et afgørende brud fra tidligere afhængigheder og en forpligtelse til en ensom, men åndeligt tilfredsstillende rejse. Denne følelse forstærkes af erklæringen om, at det at miste verden er at foretrække frem for at miste sin sjæl, en klar reference til den bibelske lære om, at det er en forgæves bestræbelse at vinde verden på bekostning af sin sjæl.
I det sidste vers tilbyder sangen en vision om forløsning og evig fred. Kunstneren forestiller sig at gå gennem himlens døre og efterlade verdens ondskaber til et himmelsk hjem. Denne håbefulde konklusion inviterer lyttere til at deltage i denne spirituelle rejse og lover, at de aldrig vil være alene, hvis de vælger at miste verden for at redde deres sjæle. Sangens budskab er en gribende påmindelse om den forbigående natur af jordiske gevinster og den vedvarende værdi af åndelig rigdom.