Noah Kahans 'Dial Drunk' er en gribende refleksion over kampen for at komme videre fra et tidligere forhold, den selvdestruktive adfærd, der kan ledsage hjertesorg, og vanskeligheden ved selvtilgivelse. Sangens fortæller kæmper med trangen til at kontakte en eks-elsker, mens han er under indflydelse, et scenario, som mange kan relatere til som et øjeblik med sårbarhed og svaghed. Den gentagne handling at 'ringe fuld' tjener som en metafor for manglende evne til at give slip, på trods af at man ved, at forbindelsen er afbrudt, og den anden person er kommet videre.
Teksterne afslører en dyb følelse af fortrydelse og selvbevidsthed, da fortælleren erkender skammen over deres handlinger og den transformation, de har gennemgået, siden forholdet sluttede. Transformationen er ikke positiv; det er fra 'charmerende til alarmerende', hvilket tyder på et tab af kontrol og en nedstigning til en mørkere version af sig selv. Sangen berører også det bredere tema om ungdom og de fejltagelser, der blev begået i den tid, som ofte forstærkes af alkohol og ensomhed. Omtalen af 'trafiklys og en senderradio' fremkalder en følelse af at sidde fast i et øjeblik, ude af stand til at bevæge sig fremad, med kun statikken af en radio for selskabet.
Kahans historiefortælling er levende og personlig, og sangens fortælling kulminerer i et samspil med politiet, der yderligere illustrerer konsekvenserne af fortællerens handlinger. Desperationen er til at tage og føle på, da fortælleren tilbyder at 'ændre min tro' eller 'kysse mærket' bare for chancen for at foretage det opkald, hvilket fremhæver den irrationalitet, der kan ledsage hjertesorg. 'Dial Drunk' er en rå og ærlig skildring af smerten ved at holde fast i det, der er gået tabt, og de selvpåførte sår ved at nægte at hele.