Frankie Ruizs 'Deseándote' er en gribende udforskning af uopfyldt begær og de uhyggelige minder om et tidligere forhold. Sangen dykker ned i den følelsesmæssige uro hos to tidligere kærester, der på trods af at de er sammen med andre mennesker ikke kan ryste den intense længsel efter hinanden af sig. Ruizs tekster indfanger poetisk kompleksiteten i at komme videre, mens de stadig er bundet til ekkoerne af en tidligere kærlighed.
De indledende vers sætter scenen med et tilfældigt møde på gaden, hvor en blot udveksling af blikke mellem hovedpersonerne genoptænder ilden af deres tidligere intimitet. Dette flygtige øjeblik er nok til at vække gløderne af en lidenskab, der engang brændte klart. Tilstedeværelsen af 'suplentes' eller substitutter i deres arme betyder deres forsøg på at udfylde tomrummet efter deres adskillelse. Disse nye partnere er dog blot stand-ins, ude af stand til at slukke længslen efter den forbindelse, de engang delte.
Omkvædet i 'Deseándote' er en rå indrømmelse af dette vedvarende ønske, hvor Ruiz bekender, hvordan han forestiller sig sin tidligere elsker, mens han var sammen med en anden. Brugen af metaforer som 'hundirme en tus abismos' (synker ned i dine afgrunde) og 'la farsa de otros labios' (farcen fra andre læber) illustrerer dybden af hans længsel og foregivet at være tilfreds med andre. Sangen er et vidnesbyrd om kærlighedens vedvarende kraft og smerten ved dens fravær, temaer, der resonerer universelt og bringes til live gennem Ruiz' passionerede salsarytmer og stemningsfulde stemme.