Hoziers 'De Selby, Pt. 1' er en uhyggeligt introspektiv sang, der dykker ned i temaerne om selvrefleksion og den menneskelige tilstand. Teksterne tegner et billede af ensomhed og fordybelse, hvor verden sover, og den enkelte står alene med sine tanker. 'Luftens sorte' og 'mørket så dybt' antyder en dybtgående udforskning af ens indre, et sted, hvor selv Gud i tidernes begyndelse kunne have tøvet med at betræde. Dette mørke kunne symbolisere de ukendte aspekter af selvet eller det ubevidste sind.
Sangen fortsætter med at beskrive en tilstand af at være 'usynlig' og 'lykken ved ikke at kende' dig selv,' hvilket kunne indebære en følelse af befrielse fra selvbevidsthed eller identitetens byrder. Men sindet modstår dette tomrum, fylder det med tanker eller fantasier, måske som en måde at klare tomheden på. Henvisningen til Gud og spørgsmålet om guddommelige motiver tilføjer et lag af eksistentiel undersøgelse, der overvejer eksistensens natur og årsagerne bag livets mysterier.
Omkvædet, sunget på irsk, bidrager til sangens mystiske og æteriske kvalitet. De gentagne linjer 'Bhfuilis soranna sorcha' oversættes til 'Er der lyse lader' efterfulgt af 'Ach tagais 'nós na hoíche', der betyder 'Men du kommer som natten.' Denne kontrast mellem lys og mørke, og transformationen 'claochlú', der opstår, understreger yderligere temaet om forandring og den cykliske natur af dag og nat, lys og mørke og måske det stadigt skiftende selv. Hoziers brug af sprog og metafor skaber et rigt tapet af betydning, der inviterer lyttere til at reflektere over deres egen indre verden og den universelle menneskelige oplevelse af at søge efter forståelse i sindets skygger.