Sangen 'daisy.' by wave to earth er en poetisk udforskning af at finde håb og farve i en monokromatisk verden. Teksterne personificerer en tusindfryd og bruger den som et symbol på renhed og enkelhed, der skiller sig ud selv på de mest usandsynlige steder, såsom mellem beton. Tusindfrydens tilstedeværelse bringer farve til fortællerens dag, hvilket antyder, at selv små møder med skønhed kan have en dyb indvirkning på ens livssyn.
curita young miko sangtekster
Sangen dykker ned i temaet længsel efter forandring og kærlighedens transformerende kraft. Fortælleren udtrykker et ønske om at blive 'farvet' af tusindfryden, hvilket indikerer et ønske om at blive påvirket eller ændret af dette skønhedssymbol. Denne metafor strækker sig til ideen om, at kærlighed eller en væsentlig følelsesmæssig forbindelse kunne ændre ens livsforløb. Den gentagne linje 'Jeg venter bare på, at du blomstrer' betyder tålmodighed og håbet om, at denne ændring vil komme med tiden.
Kontrasten mellem tusindfrydens pulserende liv og det 'gamle sort-hvide TV', der repræsenterer fortællerens verden, fremhæver en længsel efter en mere farverig og fornøjelig tilværelse. Tusindfrydens evne til at trives i sollys, mens fortælleren foretrækker skyggen, antyder en forskel i deres natur, men alligevel er der en vilje til at tilpasse sig, som det ses i tilbuddet om at 'være regnen', som tusindfryden har brug for. I sidste ende er sangen en ode til at finde glæde og mening i livets simple fornøjelser og løftet om vedvarende kærlighed og lykke.