Glasdyrs sang 'Creatures in Heaven' er en gribende refleksion over tidligere kærlighed og mindernes bittersøde natur. Teksterne formidler en følelse af nostalgi for en tid, hvor kærligheden var ren og ubesværet, og sammenligner oplevelsen med at være 'skabninger i himlen'. Den gentagne sætning 'tre om morgenen' sætter en scene af intimitet og sårbarhed, og antyder øjeblikke af nærhed, der både er værdsat og hjemsøgende. Sangen fanger kompleksiteten i at se tilbage på et forhold, der var dybt meningsfuldt, men alligevel anerkender den smerte, der følger med dets tab.
Billedsproget, der bruges i hele sangen, såsom 'diamanter i mørket' og 'billigt falsk blod', tilføjer et lag af surrealisme til fortællingen og maler et billede af en kærlighed, der var intens og måske tumultarisk. Kontrasten mellem de ømme øjeblikke, der blev delt, og det endelige hjertesorg understreges af teksten 'holdt mig så tæt, at jeg brød i to'. Denne metafor taler om forbindelsens overvældende natur og den efterfølgende følelse af at være ufuldstændig uden den anden person.
Sangen berører også temaet forpassede muligheder og uudtalte ord, med linjen 'aldrig rigtig sagt, at jeg også elskede dig'. Det afspejler fortrydelsen af ikke fuldt ud at udtrykke følelser, når chancen var der. Omkvædet 'Jeg tror ikke, jeg indser / Hvor meget jeg savner dig nogle gange' tjener som en hjemsøgende påmindelse om den varige virkning af tidligere kærlighed. Samlet set er 'Creatures in Heaven' en melankolsk ode til uskylden og intensiteten af ung kærlighed og det varige indtryk, den efterlader på vores liv.