Rocío Durcals 'Costumbres' er en gribende ballade, der dykker ned i kærlighedens kompleksitet og smerten ved at give slip. Sangens titel, som kan oversættes til 'Habits' på engelsk, sætter scenen for en fortælling om kampen mellem hjertets længsler og vanens kraft. Durcal, kendt for sin følelsesladede levering og hendes bidrag til genren af latinske ballader, bringer en dybde af følelse til teksterne, der giver genklang hos mange, der har oplevet en lignende følelsesmæssig uro.
Teksterne taler til en samtale mellem to tidligere kærester, hvor hovedpersonen beder sin ekspartner om at tale om hans liv og indrømmer sin overbevisning om, at han ikke kan glemme hende. Denne insisteren på umuligheden af at komme videre antyder en dyb forbindelse, der fortsætter på trods af afslutningen på deres romantiske forhold. Gentagelsen af 'siempre volverás' (du vil altid vende tilbage) understreger den cykliske natur af deres tilknytning og antyder vanskeligheden ved at bryde fri fra de mønstre, der er etableret under deres tid sammen.
Omkvædet afslører en barsk virkelighed: begge parter har mistet den kærlighed, de engang delte, nu erstattet af vrede eller ligegyldighed. Alligevel indrømmer hovedpersonen at savne sin tidligere elsker og erkender, at vanens kraft - komforten og fortroligheden af deres fortid - er stærkere end kærligheden selv. Denne åbenbaring taler til den menneskelige tilstand, hvor rutinerne og de fælles oplevelser nogle gange kan skabe et bånd, der er svært at bryde, selv når det følelsesmæssige grundlag er smuldret. 'Costumbres' er et vidnesbyrd om hukommelsens vedvarende kraft og fortidens bittersøde greb om nutiden.