Røre!
Jeg vil stå for intet mindre
Eller aldrig stå igen
Det er grænserne, når man bliver begravet
Denne krop har forladt sjælen
kunne vi have vidst
Det ville jeg aldrig, hjalp med at slå fast
Pas på med at glide af
Nu mister smag og berøring
Vender en lyseblå, der læner sig ind for at sige
Denne krop har forladt sjælen
Hjernen har brug for ilt
Kan ikke snige sig uden om denne lokkemad
Hans katakombe har fået mig ved hagen
Denne krop har forladt sjælen
kunne vi have vidst
Det ville jeg aldrig, hjalp med at slå fast
Med intet at vinde
Her er clincheren, det burde være dig
Nu mættes, nu mættes
Nu mættes, nu mættes
Og røre!
Mæt nu! Mæt nu!
Mæt nu!
Jorden!
Mæt nu! Mæt nu!
Mæt nu!
Jorden!
Kunne vi have vidst det?
Det ville jeg aldrig, hjalp med at slå fast
(Jeg vil stå for intet mindre)
Uden intet at vinde, her er klincheren
Dette burde være dig (lavet koldt og forkrøblet)
Dette skete, ændrede sig aldrig
Holde inde (eller aldrig stå igen)
Fobien betragtet, gjort kold og forkrøblet
Slut med det hele
Mæt nu! Mæt nu!
Mæt nu! Mæt nu!
Jorden
Nu mættes, nu mættes
Mæt nu