Emma Péters' 'Clandestina (Cocaïna Remix)' med Edmofo og FILV er en gribende fortælling, der dykker ned i de mørke og ofte ufortalte historier om dem, der er berørt af narkotikahandel. Sangens tekster er leveret på fransk, hvilket tilføjer et element af intimitet og autenticitet til historiefortællingen, da Péters er en fransk kunstner kendt for sin følelsesladede vokalstil og evnen til at formidle dybe følelser gennem sin musik. Sangens titel, 'Clandestina', som betyder 'hemmelig' eller 'hemmelighedsfuld' på spansk, antyder den skjulte og ulovlige karakter af emnet.
Teksterne til 'Clandestina' tegner et levende billede af en kvindes bøn om kærlighed og frygten for at blive forladt. Hun insisterer på, at hun er blevet uberørt af enhver mand undtagen den, hun henvender sig til, hvilket fremhæver en følelse af eksklusivitet og sårbarhed. Gentagelsen af 'La cocaïna, la cocaïna a pris ma famille' (Kokain, kokain har taget min familie) er et uhyggeligt omkvæd, der understreger narkotikahandelens ødelæggende indvirkning på familier og lokalsamfund. Omtalen af Miami, en by kendt for sin historiske forbindelse til kokainhandelen, begrunder sangen yderligere i en kontekst fra den virkelige verden, hvilket tyder på, at fortælleren er en immigrant eller flygtning, der er påvirket af disse problemer.
Sangen berører også temaer om tab og de barske realiteter, som dem, der er fanget i narkokrigens krydsild, står over for. Linjerne 'Un jour, le feu a pris nos hommes / Parce que d'autres l'ont décidé' (En dag tog ilden vores mænd / Fordi andre besluttede det) taler om volden og beslutninger truffet af magtfulde enheder, der resulterer i i uskyldige menneskers lidelse. Brugen af 'gringos' i teksterne peger på den nordamerikanske efterspørgsel efter stoffer, som giver næring til volden i de latinamerikanske lande. 'Clandestina' er ikke kun en personlig kamphistorie; det er en social kommentar til de bredere konsekvenser af narkotikahandel og de ofte oversete menneskelige omkostninger.