Taylor Swifts sang 'Cassandra' dykker ned i temaerne ignorerede advarsler og samfundsmæssigt forræderi, og trækker en parallel til den mytologiske figur Cassandra, som var forbandet til at udtale sande profetier, som man aldrig troede på. Teksterne skildrer en fortælling om personlig ødelæggelse og offentligt ramaskrig, hvor hovedpersonens forsøg på at advare eller afsløre sandheder bliver mødt med fjendtlighed og i sidste ende tavshed. Swift bruger billederne af et hus med en revnede mur som en metafor for hovedpersonens liv og psyke, der smuldrer, som hun forsøger at reparere, selvom kaosset opstår omkring hende.
Omkvædet, 'Så, de dræbte Cassandra først, fordi hun frygtede det værste og prøvede at fortælle byen det,' understreger skæbnen for dem, der, på trods af at de forudser en katastrofe, bliver bragt til tavshed eller tilsidesat af masserne. Dette motiv vækker genklang med følelser af frustration og hjælpeløshed, som forstærkes af mængdens voldsomme og afvisende reaktioner, når sandheden bliver talt. Sangens bro, der nævner grådighed og en 'kristen korlinje', antyder en kritik af samfundsmæssigt og muligvis religiøst hykleri, hvor moralske holdninger bliver opgivet, når det er ubelejligt.
Swifts skildring af Cassandra er ikke kun en genfortælling af myten, men en kommentar til moderne spørgsmål som undertrykkelsen af sandheden og bagvaskelsen af dem, der tør sige den. Sangens dystre tone og spøgende gentagelser af vantro over for hovedpersonens advarsler afspejler en dyb kynisme over for samfundsnormer og adfærd, hvilket gør den til en kraftfuld udtalelse om konsekvenserne af at ignorere de ubehagelige sandheder.